Gubis bemærkninger

Robotteknologi og pensionsalderFilosofiske overvejelser

Posted by Karl Christian Gubi Schmidt 02 May, 2017 10:43:20

Ifølge regeringens egne eksperter kan robotter om få år overtage 40% af vores arbejde. Det er jo en skøn nyhed, hvis den frigjorte tid anvendes fornuftigt. Vi savner varme hænder i stort set alle offentlige institutioner. Børnehaver, sygehuse, plejehjem har alle brug for flere hænder. Dagligt læser vi om forsømte børn og misrøgtede ældre. Inklusionen i de danske folkeskoler, som burde have medført flere lærere, har blot medført et øget stressniveau for såvel elever som lærere. Så når robotter kan fjerne 40% af det trivielle, kedelige og ensformige arbejde, og dermed frisætte en mængde arbejdskraft til anden anvendelse, så er det en positiv nyhed.

Desværre bliver dette ikke resultatet af robotternes indtog på arbejdsmarkedet. Robotterne bliver – som altid – blot brugt til at øge effektivitetsniveauet på arbejdspladsen og til at fyre en masse mennesker. Desværre. Det kunne være så godt og så er det faktisk skidt. Jeg kan stadig huske hvilke meldinger der kom dengang computerne kom på markedet. Nu ville meget blive meget lettere, for de kunne løse alle de kedelige opgaver, og vi kunne så koncentrere os om de opgaver, som computerne ikke kunne finde ud af. Så vi behøvede slet ikke arbejde så meget mere, for computerne ville lave arbejdet for os. Jo tak, sådan blev det bare ikke.

Teknikken blev ikke brugt til at nedsætte arbejdstiden eller til flere varme hænder. Den blev brugt til at øge indtjeningen for aktionærerne, smide en masse mennesker ud af arbejdsmarkedet og kræve mere effektivitet af de ansatte. Det kunne være så godt og så er det faktisk skidt.

Samtidig taler regeringen om at hæve pensionsalderen. Argumentet er at vi alle skal arbejde mere for at bevare vores velfærdssamfund. Det lyder jo meget mærkeligt al den stund at robotterne jo overtager arbejdet. Ifølge regeringen skal vi altså arbejde længere og mere og samtidig vil robotterne overtage 40% af arbejdet. Det bedste argument imod at hæve pensionsalderen kommer fra regeringen selv. Der er absolut ingen grund til at blive længere på arbejdsmarkedet, når robotterne arbejder for os. I regeringens hoveder hænger de to elementer sammen, fordi det for dem ikke drejer sig om det bedst mulige liv, men om størst mulig indtjening. Pengene er stadig Gud. Det kunne være så godt og så er det faktisk skidt.

Jeg vil opstille et modforslag til regeringen og sikkert også til alle de andre partier i folketinget: Vi skal indføre en 30 timers arbejdsuge, vi skal ikke have en effektivitetsstigning på arbejdspladsen og de ansatte, der mister deres arbejde, skal ansættes inden for de områder hvor man savner varme hænder. Det kunne være så godt.

Blå mandag er aflystFilosofiske overvejelser

Posted by Karl Christian Gubi Schmidt 26 Apr, 2017 10:55:00

Så har vi balladen igen. Skal konfirmationsforberedelsen finde sted i skoletiden? Skal skolen give fri til blå mandag? I min ungdom stod dette ikke til debat. Vi var en meget homogen gruppe, som alle var døbte og som alle skulle konfirmeres. Tanken om ikke at være døbt eller ikke at skulle konfirmeres var ganske enkelt til stede i landsbyen jeg voksede op i. Blå mandag havde sin berettigelse. I dag har vi ikke længere denne monokultur. Vi er ikke længere blot et kristent land. Vi har en multireligiøsitet i klasseværelserne, dog med hovedvægt på kristne og muslimer.

Folkeskolen er den første institution, der mærker multireligiøsiteten. Vi siger til muslimerne at religion er en privatsag, og må så også drage den deraf følgende konklusion, at det er den så også for kristne. Jeg benægter ikke at Danmark er et kristent land. Vi kan se det på vore højtider. Vi har fri til jul, men ikke til eid-festen. Så vidt så godt. Men konfirmationsforberedelsen er kun for kristne børn, og hvad laver så muslimerne og ateisterne i mellemtiden? Skal de gå i skole imedens? Har de fri? Efter min uforbeholdne mening, så hører konfirmationsforberedelsen til i fritiden, ikke i skoletiden. Det samme ville gælde, hvis muslimske børn ville have koranstudier. Det hører til i fritiden, det hører til i privatsfæren.

Jeg forstår godt at børnene er sure over at miste blå mandag. Det er en festdag og en fridag man fratager dem. Selvfølgelig vil en sådan handling støde på modstand. Noget sådant ville vi andre heller ikke finde os i. Men skolen af i dag er nødt til at agere i en multireligiøs kontekst. En sådan kontekst kan man kun agere i ved at være ikke-religiøs, altså sekulær. Multireligiøsitet i klasseværelset tvinger institutionen til sekularitet. Hvis man skal repræsentere alle parter, så må man stå uden for parterne. Hvis folkeskolen skal være folkets skole, så må den også repræsentere folket, og ca. 20% af befolkningen har i dag en anden religion end kristendommen. Vi vil se denne adskillelse mellem skole og tro resultere i at såvel konfirmationsforberedelsen som blå mandag forsvinder fra folkeskolen.

Hvad der gør sig gældende i folkeskolen, vil også begynde at gøre sig gældende på andre områder, f.eks. stat og folkekirke. Religion vil blive en privatsag, medens staten eller arbejdspladsen sekulariseres. Det er på den samme baggrund at vi igen, igen, igen har en debat om religiøse symboler på arbejdspladsen (læs: tørklæder). Det kan synes at være en meget langstrakt og trættende debat, men dens baggrund er nødvendig. Det drejer sig om religionens plads i et globalt, multietnisk og –religiøst samfund.

Racisme og den politiske eliteFilosofiske overvejelser

Posted by Karl Christian Gubi Schmidt 26 Apr, 2017 09:53:11

26.04.17

Den tidligere regering og den nuværende regering har lavet reformer, der forringer vilkårene for bistandsklienter og arbejdsløse. Hovedstadsområdet er kommet ud af krisen, mens resten af landet først lige er begyndt på det samme. Det betyder at der er en større grad af arbejdsløshed i ”udkantsdanmark” end der er i hovedstaden. Som arbejdsløs, som bistandsklient, som ansøger til flexjob eller til førtidspension er man jaget vildt. Man pålægges utallige krav om jobsøgning og skal gennemgå absurde arbejdsprøvninger for at finde frem til om man kan levere fem minutters arbejde. Adskillige tusinde er faldet ud af dagpengesystemet og ned i bistandshjælpen.

Politikerne har hævet pensionsalderen for de fleste, og de har forringet efterlønsordningen. Kun deres egen pensionsalder er ikke blevet hævet. Her stemte et flertal af Folketingets medlemmer imod.

Vores hospitaler gør folk syge, der er dårlig rengøring, sygeplejerskerne har ikke tid og vi hører om lægesjusk som aldrig før.

Vore ældre behandles dårligere og dårligere. Der er ikke nok personale, så de ældre får sjældent gjort rent, sjældent et bad og de ligger i deres eget møg.

Folkeskolerne fik en reform, der resulterer i alt for lang en skoledag og en umulig inklusion for børnene, medens lærernes forberedelse og dermed faglige kompetencer forringes. I sin spareiver begynder kommunerne nu at sende små blebørn i børnehave.

Medens alt dette sker, så har vi Østeuropæiske/rumænske bander hærgende rundt i landet.

Nu kommer så flygtningene i stort tal. Kommunerne melder allerede nu ud, at de ikke kan løfte opgaven. Kommunerne har ingen plads og ingen penge til opgaven. De magter den ikke. Udgifterne er steget fra ca. 300 mio. kr. om året til 1,5 mia. kr. (TV-Avisen 21.12.2015). Staten har givet ekstra støtte, men det dækker ikke engang halvdelen af de ekstra udgifter kommunerne har lige nu.

Samtidig har politikerne gentagne gange givet skattelettelser til de rige, sat vægtafgiften ned på de dyre biler og givet sig selv særprivilegier. Der har været den ene personsag efter den anden. Jeg nævner blot to navne: Lars Løkke og Carl Holst.

Det er på denne baggrund af økonomisk trængsel, frygt for fremtiden og manglende tillid til at politikerne vil andet end deres egne karrierer, at flygtningene træder ind. ”Houston, we’ve got a problem!”

Det er Danmarks politiske elite bedrevidenhed og egen karriererytteri, samt den liberalistiske økonomiske politik, der medfører den stigende racisme i landet. Vi ser det samme ske i USA med Trump og i Frankrig med Le Pen. Bliver Le Pen nu Præsident?